Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Tværfagligt samarbejde

Tværfagligt samarbejde med Team Søndervang og PPR

I vores børnehus mener vi, at et åbent og tillidsfuldt samarbejde er den bedste vej til at sikre børns udvikling og trivsel. Som alle andre daginstitutioner i området indgår vi i et tæt tværfagligt samarbejde med Team Søndervang og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR). Samarbejdet fremmer vores faglige udvikling og sikrer samtidig, at områdets børn og familier får den bedst mulige støtte, når der er behov for det. Når samarbejdet drejer sig om et specifikt barn, indgår barnets forældre naturligvis som de vigtigste deltagere.

Sammen med forældre, PPR og Team Søndervang skaber vi en helhedsorienteret indsats og dermed de bedste forudsætninger for børnenes udvikling, trivsel og læring – både i institutionen og derhjemme. Vi er overbeviste om, at et stærkt tværfagligt samarbejde er nøglen til at give alle børn den bedste start på livet!

PPR – faglig udvikling og trivsel

Samarbejdet med PPR er en vigtig del af vores faglige udvikling som pædagoger. PPR tilbyder sparring og vejledning i forhold til, hvordan vi bedst muligt kan tilpasse vores pædagogiske praksis til både gruppen som helhed og det enkelte barns behov. Derudover deltager PPR i trivselsmøder, hvor forældre og personale samarbejder om at finde de løsninger, der bedst kan sikre det enkelte barns trivsel og udvikling.

Team Søndervang – støtte og vejledning i hjemmet

Team Søndervang består af sagsbehandlere, der tilbyder støtte og vejledning til familier i hjemmet. De kan blandt andet støtte forældre i at skabe gode rammer for barnets trivsel og udvikling. Gennem et tæt samarbejde sikrer vi en rød tråd mellem institution og hjem, så barnet oplever sammenhæng og stabilitet i sin hverdag.