I Egmontgården benytter vi os af fællespasning, fordi vi ønsker at bruge vores ressourcer bedst muligt. Fællespasningen foregår i de ferieperioder, hvor der er færrest børn, som har behov for pasning. I disse perioder tilbyder vi pasning sammen med vores venskabsinstitutioner - Børnegården Rundhøj og Børnehaven Bjørnbakhus.

Når der er fællespasning i et andet børnehus, følger der altid kendte voksne med jeres børn. Vi planlægger, hvilke medarbejdere der følger med i Børnegården Rundhøj i uge 29 og 30, på baggrund af jeres tilbagemeldinger om jeres behov for pasning. Sidste frist for tilmelding af børn til pasning i uge 29 og 30 er d. 1. april.
Som forældre vil I forud for alle ferieperioder få udleveret en tilmeldingsseddel, der i god tid forinden gør jer opmærksomme på de forskellige tilmeldingsfrister.
Gældende for alle ferieperioder er, at fristerne for at melde børn til pasning følger reglerne for varsling af personalets ferie: 3 måneder før hovedferien og 1 måned før restferien.
Er jeres barn tilmeldt fællespasning, vil I inden fællespasningen modtage en skrivelse med praktiske informationer. Af denne fremgår bl.a. kontaktoplysninger på den ledelsesansvarlige. Ledelsesansvar og tilsynsforpligtelse påhviler dagtilbudslederen i det dagtilbud, hvor fællespasningen foregår.