I Egmontgården afholder vi altid opstartsmøder for at sikre en god overgang, når børnene starter hos os.
Efter ca. tre måneder inviterer vi jer forældre til en tre-måneders samtale, hvor vi taler om opstarten samt jeres barns trivsel og udvikling.
Vores hus består af tre afdelinger. Når jeres barn flytter til en ny afdeling, vil der altid være et overleveringsmøde. Til mødet deltager I som forældre, en pædagog fra den afgivende stue samt en pædagog fra modtagerstuen.
Et halvt år inden eventuel skolestart vil der være et før-skole-møde mellem jer forældre og en pædagog fra jeres barns stue. Her vil vi tale om overvejelser i forbindelse med skolestart og om tiden op til denne. Samtalen tager udgangspunkt i Aarhus Kommunes materiale ”Samspilshjulet”.
Udover ovenstående samtaler inviterer vi løbende og efter behov til en række andre forældresamtaler. Dette sker, når vi laver en sprogvurdering, eller hvis vi udfylder samspilshjulet i forhold til jeres barn, samt hvis vi eller I som forældre oplever, at der er behov for, at vi taler om jeres barns trivsel og udvikling.