Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Forældrekursus - et unikt tilbud!

I Egmontgården har vi den store glæde, at vi en gang om året kan tilbyde et helt særligt forældrekursus, ”Forældrekursus Tryghedscirklen (COS-P)” er for alle vores forældre og henvender sig til forældre med børn i alle aldre. En tidligere deltager, der er mor til 2 børn i Egmontgården, fortæller om kurset:

”Jeg kan kun anbefale at deltage i COS hvis man har muligheden. Det er et utrolig godt forløb hvor jeg blev meget klogere på hvorfor mine børn reagerer som de gør og hvad jeg kan gøre for at møde dem i deres følelser. Det bliver meget konkret med tryghedscirklen som værktøj. Det at det foregår i en fortrolig gruppe gør at deltagerne deler deres oplevelser og vi derfor kan lære af hinanden. Forløbet kan ikke anbefales nok.”

Kurset er baseret på årtiers forskning om, hvordan man kan understøtte og styrke forældre-barn-relationer, og forløbet tager, som det fremgår af citatet, udgangspunkt i den såkaldte ”Tryghedscirkel”.

 

Tryghedscirklen.

 

På kurset går vi på opdagelse i forældrerollen, du får indsigt i dit barns forskellige følelser, og så får du helt konkrete redskaber. Du får nye værktøjer til at støtte dit barn i at håndtere svære følelser og i at udforske verden med udgangspunkt i den trygge base, vi som forældre ønsker at være for vores børn. Du får, som en anden tidligere deltager fremhæver, værktøjer, der rent faktisk kan gøre en forskel for relationen til dit barn. Om udbyttet af kurset udtaler han bl.a.:

” …..

  • Kurset har som sagt givet os RO, stabilitet, og værktøj til at kunne håndtere situationer som vi førhen ikke kunne være i og håndtere.
  • Rumme både vores børn og hinanden på en helt anden måde.
  • Vær OBS på små fremskridt.
  • Lær af vores fejl. 

….. ”  (Du kan læse hele denne anbefaling her.)

 

Nærværende far, der leger med sin søn.

 

Praktisk information

  • Kurset afholdes i Børnehuset Egmontgården, Søndervangen 94, 8260 Viby.
  • Kurset foregår 8 onsdage fra kl. 14.30 – 16.30.
  • Kurset er uden børn.
  • Det er gratis at deltage. Der serveres kaffe/the og vand.
  • Der er 8 deltagere pr. hold.
  • Kurset ledes af vores trivselsmedarbejder og sundhedsplejerske Anne Houmann Johansen.

Er du interesseret i at vide mere om eller melde dig til vores fantastiske kursus? Så skal du blot kontakte pædagogerne på dit barns stue, en af vores ledere eller Anne Houmann Johansen, der er vores trivselsmedarbejder på telefon: 51575176.